De bedste historier er jagthistorier, og jeg kender ingen erfarne jægere, som ikke lige har en god historie at fortælle. Det er som om, at jeg går rundt med et skilt på ryggen, hvor på der står: Del gerne! Og det gør jeg også gerne med jer: Deler gode historier – og opskrifter! Over en madfotografering forleden dag, gik snakken lystigt om mad, vildt og jagt. Kasper fortalte levende om en spændende vildsvinejagt i Sverige med tre venner, og om hvordan de havde ligget og ventet i mørket med bankende hjerter og adrenalin i kroppen. Min veninde Bodil har fortalt om en lignende oplevelse i Tyskland, og min far om en fantastisk vildsvinejagt i Polen for år tilbage. Så hermed inspirationen til månedens opskrift. Min egen oplevelse med de store grise blegner lidt, men den er til gengæld sand. I mine forældres hus i Frankrig blev græsset en sommer bogstavelig talt pløjet op hver nat. Min far var frustreret, og vi fandt hurtigt spor efter de ubudne gæster. Da vi ville være sikre i vores sag, udtænkte vi, på ægte Olsen Banden-manér, en plan á la Egon. En snor blev bundet på gafler, som blev sat på tværs af plænen. Enden af snoren førte vi over hængslerne af havedøren til et værelse, og snorens ende blev bundet om endnu en gaffel og sat i en tom flaske på gulvet. Jeg havde vagten den første nat, og lå for åben dør og vindue og lyttede intenst. Efter timers blunden hørte jeg grynt og roden i jorden udenfor. Som Benny i fjollet nattøj (dog uden blød hat) listede jeg hen til vinduet, for ved selvsyn at kunne konstatere, at tre vildsvin lystigt var i færd med at anlægge snorlige plovfuger i haven. Som en anden Kjeld blev jeg helt befippet, hvorefter jeg hamrede tåen ind i havedøren, væltede flasken med et rabalder, trådte på gaflen og bandede herefter så højt ’på fransk’, at jeg hørte de tre små svin smågrinende løb deres vej. Grise eller svin? I disse tider er det svært at vide, hvad man skal kalde dem. Nu hedder det ’hakket gris’, ’kalv og gris’ og Landbrug & Fødevarer meddeler, at danskerne hellere vil spise gris end svin. Nå men nu er det heldigvis mit vilde køkken og her serveres stadig vildsvin. Skide godt, Egon!